Tag-arkiv: Gina Tricot

Work hard dream big

sunday_250115Okay billedet herover illustrerer ikke så meget hårdt arbejde, det er fra i søndags hvor jeg var ude for at lade batterierne op inden en ny uge. Jeg forsøger at nå så meget så muligt her i januar for ligesom at lande og få en idé om hvordan jeg gerne vil have resten af året skal forløbe. Derfor er der meget at se til både arbejdsmæssigt og i privaten, og det er ikke altid nemt at få kabalen til at gå op når man kun har 24 timer i døgnet. Hvis jeg bare når at få ordnet flere ting, end der kommer nye på to-do-listen, så går det nok.

Senere i dag kan strege en ting på listen, frisørbesøget, som jeg har udskudt et par måneder….eller mere. De tørre spidser skal væk og håret skulle gerne ende ud i en nogenlunde ens farve (uden grå hår, yikes!). Jeg har endnu ikke påbegyndt hårbundspleje eller indtag af piller, der skulle mindske hårtab eller få flere hår til at gro ud. Tænker at den bedste start er at få klippet spidserne og farvet håret, så kan jeg ellers tage den derfra.

Outfit, en masse highstreet + lidt luksus

Outfit_160115Min påklædning i fredags var et ret godt bevis på at highstreet egentligt fungerer ret godt for mig og så har tingene ganske lang levetid i klædeskabet. Alle tingene har en del år på bagen, støvlerne fra Mango, jeans fra Gina Tricot (trænger virkeligt til nye inden jeg får slidt disse helt op), jakke fra Zara og basisblusen under er fra Bilka. Det var så tilsat tørklæde fra Louis Vuitton og taske fra Gucci.

Jeg var lidt mere stylish den dag, da der var en kæreste der skulle hentes i lufthavnen, ellers har der altså været morgener hvor jeg hoppede i det tøj der lå nærmest og var mest komfortabelt. Når der er fire børn der skal vækkes og gøres klar om morgenen, bruger jeg ikke så meget tid på mig selv, jeg kunne selvfølgelig stå op en halv time før, men jeg værdsætter trods alt min søvn højere. Dog vil jeg forsøge at være bedre til at lægge mit tøj mv. frem aftenen før, så jeg ikke skal stresse rundt og lede efter det i skuffer og skabe – så den proces må jeg starte på allerede i aften!

De der hvide jeans

hvide_jeansJeg har i lang tid haft i tankerne, at der skulle tilføres hvide bukser til jeans samlingen. For det første koger man ikke i dem, som det kan være tilfældet når man har sorte jeans på i solen og så synes jeg bare de vil være bedre at kombinere med en hel del af mit sommertøj samt sko. Da jeg ydermere opdagede at mine yndlings-jeans fås i hvid var jeg slet ikke i tvivl. Jeg kender pasformen og behøver slet ikke at prøve dem, jeg kan bare klikke dem hjem når de er på lager igen. Lige nu er der nemlig kun str. 34 og 36 tilbage, men lageret er tidligere blevet fyldt op, så jeg håber det sker igen. Både hende her og hende her er også ret glad for Lisa som buksemodellen hedder, så der må være noget om snakken ;)

Hvordan har du det med hvide jeans eller bukser for den sags skyld? Befinder de sig allerede i klædeskabet, eller skal du ud og have nogle? Eller er det bare slet ikke dig (måske er du lidt pletforskrækket, som jeg rent faktisk også er).

Dagens i nyt print

030501_1030501_3T-shirt: 2ND Day // Jeans: Gina Tricot // Sandaler: Zara // Pung: Gucci // Kamerataske: Black Secret // Armbånd: Nicole Piper og Naledi Copenhagen

Sidste uge sluttede med mig som værende græsenke og sådan starter denne også. Det er ikke så slemt nu hvor ungerne efterhånden er så store og jeg hviler meget i mig selv når jeg får lov til at være alene. Selvfølgelig savner jeg noget kærestetid og det skal der også rodes bod på når vi er fuldtallige igen.

I lørdags var jeg med pigerne forbi en lokal planteskole der afholdte et årligt fødselsdagsarrangement. Det var ganske hyggeligt, med en del aktiviteter og mange glade mennesker. Og jeg fik lige hilst på min rare kaffepusher, som jeg havde lovet at kigge forbi. Jeg var bl.a. iført ny fin t-shirt fra 2ND Day, der helt sikkert bliver et hit af flere årsager. Print i blå nuancer, ærmer i god længde og det at t-shirten er længere bag på, er alle plusser i min bog. Og jeg må indrømme at jeg bestemt heller ikke ville have noget imod at eje enten tørklæde eller langærmet skjorte med samme print.

God mandag, jeg håber ikke at den bliver alt for slem at komme igennem.

Dagens 30*04*14 – med nye ballerinaer

dagens300414T-shirt: Mango // Jeans: Gina Tricot // Blazer: Zara // Ballerinaer: Stylesnob // Solbriller: Prego

Denne uge føles ganske rar indtil videre, i morgen er det helligdag hernede og børnene skal derfor ikke i skole. Selvom jeg stadigvæk har noget arbejde der skal laves, så skal jeg ikke stresse med at skulle tidligt op og få gjort børnene klar. Derfor satser jeg også på at sidde ved computeren med blogrelaterede ting, til sent i aften.

I dag har jeg været iført en del gamle kendinge, samt mine nye ballerinaer fra Stylesnob der har ligget hos min far i DK og ventet på at blive afhentet. Det var også dem jeg tøffede rundt i de første dage og måtte skåne for regnen ved at købe nye sneakers. Jeg fik hurtigt slidt tre par ballerinaer op sidste år, så nu prøver jeg i hærdigt at passe på de nye jeg har erhvervet.