Sweatshirt: Maison Scotch // Jeans: Gina Tricot // Støvler: Bianco // Pung: Gucci
Dagen i går blev spenderet i relativt casual tøj, uden at det var for afslappet men der var biograftur med ungerne på programmet og jeg ville godt se nogenlunde præsentabel ud. Sweatshirten er ny, jeg har haft kig på den i evigheder, men havde samtidigt is i maven og trak spændningen lige indtil den blev sat ned med -70%, så slog jeg kløerne i den. Den blev hurtigt udsolgt i den pågældende webshop, men findes stadigvæk her i en S til 399 kr.
Bukserne er også nye, Lisa-modellen fra Gina Tricot er helt og aldeles godkendt og et enkelt par (de grå/sorte jeg har) er altså ikke nok, så jeg valgte at tilføje en mørkeblå model. Nu ved jeg ikke om jeg købte dem et nummer for store sidste gang, eller jeg er skrumpet en lille bitte smule, men jeg gik altså en str. ned så jeg ikke er nødsaget til at have bælte på. Jeg vil også gerne have et sort par, men har sat mig for at de først må købes, når jeg kan gå endnu en størrelse ned.
Støvlerne har I set før, men det er første gang de er med i et outfit og så er der min pung, som er den jeg altid har med mig.