Tag-arkiv: Gucci

Dagens 03.05.12

Dagen i dag har været lang men god, vi havde en aftale og jeg stod lidt for sent op til at jeg kunne nå at komme online. Som jeg også nævnte i går, så var vi i Alicante og jeg fik købt lidt accessories og neglelak. Vel hjemme igen havde det nok været oplagt at spise aftensmad der var lynhurtig at bikse sammen, men jeg havde altså bestemt mig for at vi skulle have raclette. Sådan noget tager tid og endnu længere når 4 børn deltager, men det var ganske hyggeligt alligevel.

Billederne her er fra i går da vi var i Calpe, jeg havde valgt praktisk tøj inkl. sko da jeg helst vil skåne mine fine ballerinaer for det støvede sand. Jeg har måske lidt meget tøj på i kontrast til parret i baggrunden, men jeg synes altså det var køligt da det var ret blæsende. Jeg kunne i øvrigt have valgt at beskære det nederste billede anderledes, men I får lige lov at se hvordan min lille spirrevip der snart fylder fire, igen fjollede imens jeg fik taget billeder – det gjorde hun jo også her, hvor jeg ironisk nok havde samme t-shirt på.

Resten af aftenen bliver nok brugt online, med bloglæsning og en del kommentarer jeg skal have svaret på. I morgen skal vi igen bruge det meste af dagen ude, da vi kører til en nærliggende by for at hygge. Og hvis det er strandvejr kan det da godt være jeg sætter mig lidt i sandet for at få noget farve, men nu må vi se….jeg har svært ved at sidde stille og lave ingenting ;-)

Sunny Sunday

Dagen i dag har været solrig og blæsende, vi valgte at køre en tur til Javea for at spise frokost og gå tur på strandpromenaden. Vi havde dog undervurderet blæsten og måtte derfor købe et par tæpper til pigerne så de ikke frøs. Jeg har vist tidligere nævnt at maden hernede sjældent er særlig god og vi derfor nødigt går ud og spiser, men der ligger flere fine steder Javea og derfor fik jeg i dag også en Caesar Salat, der slår det Ze Ze i København kan præstere.

Nu står den bare på afslapning resten af dagen, da det i morgen nærmest er helt almindelig mandag grundet en del arbejde jeg skal nå. Forsat god weekend, den smule vi har tilbage i denne omgang.

Dagens 05*04*12

Bluse: Saint Tropez // Bukser: Vero Moda // Halskæde: Lukou // Ur: Swiss Legend // Taske: Gucci //
Sko: Stylesnob

Det var ikke de helt varme forårstemperaturer vi var beriget med i går, så derfor kunne jeg sagtens tillade mig at have lange bukser og bluse med trekvart lange ærmer på. Det gør nu heller ikke noget jeg endnu ikke har været nødt til at flashe blege vinterstænger, sol i ansigtet og på armene er en fin start for mig.

Min Lukou halskæde er blevet et kært eje og jeg håber virkeligt nogle af  butikkerne hernede har nogle spændende kæder hængende. Det bliver dog ikke i dag der skal shoppes, for her er der også dømt helligdag og jeg ved endnu ikke hvad dagen byder, andet en helt almindelig ferieafslapning hvilket nu også er ganske fornuftigt i mine øjne. I morgen bliver lidt mere hektisk da vi nok både skal nå marked, frisørtur med et par af børnene og så shopping til sidst hvis det lige kan lade sig gøre – men da der både er lukket søndag og mandag håber jeg at vi kan nå det hele.

Sunday Wolf

I dag har været en typisk grå søndag, heldigvis kom min mor forbi så dagen ikke føltes så lang, vi gik bl.a. tur og købte kaffe. Og når man har en datter der blogger, så er man underlagt at skulle tage billeder på gå-tur he he. Jeg var praktisk klædt og havde taget mine DKNY gummistøvler på, der faktisk har stået så længe at de var blevet støvede på snudeskaftet…ups.

De fleste andre ting har I set en del gange før, Gina Tricot jeans, Zara jakke og Gucci taske. Min ulve t-shirt er ny, jeg købte den hos New Look i mandags og fik den med posten i går, så det var heldigvis hurtig ekspedition. Der kom også et andet dyr med jeg har vist på FB tidligere, den kommer nok på en af dagene.

Jeg håber at I har haft en god weekenden og bare er nogenlunde klar til en ny uge – godt der snart er helligdage = forlænget weekend i vente!! :)

Linket i indlægget indeholder affiliate

Bekvemt i sort…

Cardigan: Day Birger et Mikkelsen // Bag: Gucci // Boots: Mango // Scarf: Bvlgari

…det var hvad jeg var i går, jeg havde valgt relativt neutralt sort-i-sort tøj med lidt detaljer i form af perler på cardigan og Bvlgari tørklæde. Støvlerne var egentligt ok at gå rundt i, men da vi stod op længe mange gange i løbet af dagen, endte jeg med pænt ømme fødder! I dag havde jeg dog ballerinaer med i tasken så jeg kunne hoppe i dem et par gange for at aflaste fødderne. Jeg var forresten ikke sur, bare dybt koncentreret med mit kamera ;)

Mit tørklæde, der ikke varmede så meget, men dog var meget fint som pynt

Her er jeg så i et roligt øjeblik, hvor vi havde en lille kaffepause og jeg lige fiksede en negl der var blevet lidt flosset. Jeg må jo passe på neglene hvis jeg gerne vil flashe nyindkøbte neglelakke jeg har testet ;)