Tag-arkiv: Selvbruner

Clarins Radiance-Plus Golden Glow BODY

Clarins_BodyJeg var på nippet til at bestille Clarins 15 ml Gloden Glow hjem, men da de har lanceret en ny udgave til kroppen med 30 ml, ombestemte jeg mig. Den første udgave er jo sådan set tiltænkt ansigtet og der har jeg aldrig problemer med at opnå den rigtige glød. Tilgengæld er det som om mine ben helst vil være hvide 365 dage om året, det ser særligt sjovt ud når jeg har fået lidt farve på overkroppen og benene så ikke følger med. Derfor er Clarins bodyudgave nok også det produkter der passer bedst til mine behov.

Der er 30 ml. i, men der skal bruges et par dråber mere når det skal blandes i ens bodylotion, end med den anden udgave. Jeg tror dog stadigvæk på at jeg vil få mest ud af bodyudgaven. Jeg opdagede at Escentual havde fået den hjem og da jeg alligevel skulle købe nogle andre ting, røg den med i kurven og er nu på vej med posten. Den koster ca. 285 kr. inkl. levering hos Escentual.

Clarins Golden Glow Booster – på lager igen

Clarins_GlowJeg var på jagt efter den lille sag med de gyldne selvbrunerdråber for snart et år siden, men den var helt umulig at opdrive. Nogle søde beautykvinder i Københavns Lufthavn fortalte mig dog, at den kom igen og de talte sandt. Den er nu at finde på lager rundt omkring bl.a. hos Escentual hvor den inkl. levering koster omkring 220 kr.

Og måske er det et meget passende tidspunkt at begynde at hjælpe huden lidt på vej med at få en fin glød, i takt med, at man bevæger sig ud af sin vinterhi. Det skulle være meget lige til at bruge den, nu hvor der bare skal blandes et par dråber i ens almindelige dagcreme eller serum og jeg tænker, at den kan gå min skønhedsrutine om morgenen lidt hurtigere.

Har du evt. prøvet den og hvad er dine erfaringer med den?

Et forsøg med Vita Liberata selvbruner

Jeg har med jævne mellemrum forsøgt mig med forskellige selvbrunere. Nogle har jeg haft det lidt svært med fordi jeg ikke rigtigt kan se hvad jeg laver når jeg smører det på og det er så endt i nogle knap så heldige resultater bagefter. Og så er der de selvbrunere jeg synes lugter en tand for meget, så jeg rent faktisk er bange for at andre kan lugte jeg har det på. I perioder har jeg valgt at smøre benene ind i BB-creme bare for at give dem en smule glød.

Vita_liberata_1 Vita_liberata_2For en uges tid siden prøvede jeg så Vita Liberatas selvbruner Rich, som allerede har høstet mange rosende ord. Der fulgte en handske med til at smøre sig ind i, hvilket helt sikkert er en ret fornuftig ting at bruge. Og jeg kunne hurtigt finde et par positive ting ved produktet, det er uden parfume og lugter derfor ikke og så har det en guidefarve som hjælper ved påføring. Desuden efterlader det en fin glød på kroppen med det samme, så man behøver som sådan ikke at vente på et resultat.

Og hvordan blev resultatet så? Well se selv her…
Vita_liberata_3Mine ben så helt tossede ud forinden, jeg har allerede fået farve på fødderne, af den grund fremstår mine ben endnu mere kridhvide. Som I kan se så benene allerede ret pæne ud lige efter indsmøring og jeg kunne snildt have bevæget mig udendørs i bare ben. Lyset snyder dog en smule, for det er et mere varmt lys de blev fotograferet i, hvilket giver dem en pænere glød. Og dagen efter indsmøring vågnede jeg så med benene på billede nr. 3, her så vidt muligt fanget i samme lys som billede 1, men forskellen er nu ikke til at tage fejl af. Jeg skal dog stadig være lidt mere påpasselig omkring knæ og på fødder, når jeg påfører produktet og måske prøve en body lotion på de helt tørre steder næste gang. I øvrigt er det dumt at sove med bukser der strammer på benet, I kan måske lige ane en streg på højre ben, som mine bukser efterlod.

Alt i alt er jeg godt tilfreds, blandt de selvbrunere jeg har prøvet indtil videre er Vita Liberata det jeg er mest begejstret for.

Produktet her koster 199 kr. og kan bl.a. købes hos udvalgte Helsam og Matas butikker, eller på Vita Liberatas webshop. Der findes flere andre produkter fra mærket, jeg finder bl.a. deres Solmake-up interessant. Det er ikke en selvbruner, men blot en body lotion med farve, som kan vaskes af. Hvis den giver samme glød som Rich lige efter påføring, er den da værd at prøve.

Dry Oil Dew fra Vita Liberata

Dry_Oil_DewJeg savner virkeligt den fine sommerglød jeg havde i ansigtet for flere måneder siden, det er så rart at have følelsen af at se frisk og veloplagt ud, modsat det vinterblege ansigt, der bestemt ikke gør noget godt for mig, hvis jeg i forvejen er træt. Når dagene er grå, er det nærmest som om himlen spejler sig i mit ansigt (overdrivelse fremmer forståelsen) og jeg smutter sjældent ud af døren uden at have taget min makeup-maske på først.

Det varer nok ikke længe før jeg kaster mig ud i at afprøve lidt selvbruner, særligt for at få noget erfaring med produktet inden vejret for alvor lægger op til, at man har bare ben og jeg har hverken lyst til at hoppe rundt og blænde folk med mine ben, eller fremvise mærkelige striber på dem efter fejlagtige selvbruner forsøg.

Nåh men på et eller andet tidspunkt i løbet af den kommende sommer får jeg forhåbentligt oparbejdet lidt sund kulør på kroppen og i ansigtet og så kunne jeg godt tænke mig at gøre brug af Vita Liberatas nye produkt Dry Oil Dew, som hjælper mod udtørret hud og hår. Den indeholder bl.a. Argan olie, passion flower og mandel olie der nærer og plejer huden, samt tilfører antioxidanter og vitaminer. Den indeholder SPF 25 og beskytter mod både UVA/UVB stråler. Den er 80 % økologisk og 100% fri for parabener, parfume og alkohol, desuden indeholder den shimmereffekt, hvilket man vist heller ikke er i tvivl om når man tager et kig på flasken. Prisen er 349 kr. for 75 ml. Vita Liberata forhandles i diverse parfumerier og skønhedsforhandlere samt udvalgte Helsam og Matas Butikker.

Her er vi lovet dejligt vejr i weekenden, så jeg skal helt sikkert ud og suge sol og d-vitamin til mig ;)

Ben og fødder forårsklar…

Jeg håber at I har haft mulighed for at nyde vejret i dag, det har været lidt køligt grundet blæsten – men tilgengæld skønt at solen har skinnet så meget. Jeg benyttede det gode vejr til at til Fisketorvet, bl.a. for at købe nye (tiltrængte) bukser.

I dag besluttede jeg at det er på tide jeg så småt begynder på at gøre ben og fødder forårsklar, tåneglene har bare brug for en ny gang lak og så kan jeg lige så godt kaste mig ud i en lille omgang pedicure. Og så er det vist allerede nu jeg skal prøve at blive gode venner med selvbruneren, hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om at gå med bare ben snart, ikke i Danmark men muligvis Spanien, da vi godt kunne finde på at tage derned på forlænget påskeferie. Kaffegrumsen er til at skrubbe benene inden jeg bruger selvbruner, så jeg ikke ender med underlige plamager.

Jeg vil dog lige slumre lidt inden jeg kaster mig ud i det, jeg overvejer nemlig  at følge med i Oscar showet i nat.