Da jeg var forbi Norr i går forelskede jeg mig i denne lækre computertaske med nitter. Jeg har godt nok allerede et cover til min Mac, men det er uden hank og derfor ikke så nemt at slæbe rundt på – derfor ligger det i en anden taske sammen med en masse papirer og alt muligt andet hvilket betyder min taske hurtigt kommer til at veje 10 kg. Jeg kunne derfor godt tænke mig en mindre taske til selve computeren hvor der kun er plads til få papirer, så jeg ikke forslæber mig og nu hvor der er under to måneder til min fødselsdag kan jeg vel godt anse den for at være et potentielt ønske – den koster i øvrigt 1.199 kr.
Archives for maj 2012
Norr – The goodiebag
I går var jeg inde i Pilestræde, København til et kundearrangement i Norr. Jeg er gået forbi butikken mange gange, ofte med fart på da jeg havde et ærinde og derfor har jeg aldrig været inde i selve butikken – det er en skam for det er en butik lige efter min smag! Jeg poster nogle billeder derfra på et senere tidspunkt, men først vil jeg lige viser jer den meget fine goodiebag man fik i hånden når man trådte ind af dåren. Ud over “I ♥ Norr” nettet, var der armbånd fra Blond, hårprodukt fra Phillip B, skull øreringe fra Stars by P og tørklæde fra Amust med små stjerner på – alle mærkerne forhandles i deres butik. Jeg var ikke engang klar over der var goodiebag, så jeg var positivt overrasket især da jeg så indholdet der passer perfekt til min stil.
Inden besøget i Norr nåede jeg lige at få mig en Iceblend og så var jeg et smut i Sephora for at kigge efter Urban Decay Naked paletten – men Urban Decay var udsolgt, som i alle produkterne var udsolgt (!?), det fortalte ekspedienten mig i hvert fald, så nu må jeg bare bestille den på nettet igen.
Hot in here…..
Et dagens efter arbejde i vores stue i går, hvor der om eftermiddagen er alt for varmt da solen står lige ind gennem vinduet – heldigvis er der noget køligere på altanen, så der er man nødt til at søge hen indtil solen er gået ned. På de varme dage er der skruet væsentligt ned for charmen når det gælder lag-på-lag og et hav af detaljer, noget jeg ellers er ret glad for. Så det var lidt lyst, lidt pink og lidt guld – blusen er fra Asos og en favorit der efterhånden har boet mange år i klædeskabet. Bukserne fra Gina Tricot er nye, jeg fik lavet hul i de andre da jeg fik sat mig dumt på kontorstolen og det kunne det lettere slidte stof ikke holde til. Sandalerne er fra spanske Marypaz og jeg håber aldrig jeg får slidt dem op, da jeg er ret glade for dem og ikke lige kan købe et nyt par.
Ud over en meget varm stue så er dagene for tiden bare så rare, det bedste jeg ved er at gå aftentur lige omkring solnedgang hvor der er sådan en helt særlig ro. I aften tager jeg ind til Kbh. City for at hygge og nyde stemningen der, der er efterhånden noget tid siden jeg har været derinde og tøffe rundt, så jeg glæder mig virkelig til at jeg har fri!
Hvad med jer, får i nydt det gode vejr så godt I kan?
2 lyserøde favoritter
Jeg har blogget om lyserøde favoritter før, men der er siden da kommet et par stykker mere til samlingen, som også har været på bloggen tidligere.
I Spanien fik jeg i den grad hamstret neglelakfjerner, den er den lille smarte man kan nøjes med at stikke en enkelt finger i for at fjerne lak effektivt og så kostede de mig kun omkring 15 kr. stk. Til tåneglene er jeg selvfølgelig nødt til at benytte mig af den gamle metode, ellers ville det blive en anelse for kompliceret.
Hårpudderen fra Kevin Murphy har også været på bloggen tidligere, heldigvis er mit hår inde i en god periode eller også falder det bare ikke så tungt, så den er dog ikke super nødvendig – men altså god til løft af håret på de dårlige hårdage. Når jeg kigger på nogle af mine ældre blogbilleder hvor mit hår var længere ærgrer jeg mig over jeg ikke allerede havde en hårpudder dengang, for der var mit hår ret tungt og fladt. Jeg er ved at løbe tør for mine forskellige KM produkter og de er ikke helt billige, så jeg håber at der snart dukker gode deals op hvor man shopper til halv pris, så jeg kan få købt lidt ind.
Og nu vi er ved skønhedsprodukterne, så regner jeg med at skulle ind og kigge i Sephora imorgen og så håber jeg de stadig har Urban Decay 2 paletten, for den jeg bestilte hos Lookfantastic forsvandt i posten og så droppede jeg ordren. Men jeg vil meget gerne have den palette, nu jeg er så super glad for 1’eren!
Workwear
Jeg var lige kæk nok i går da valgte at ignorere de lovede varmegrader og tog en langærmet skjorte på, det var for varmt også selvom den var så tynd i materialet. Men da jeg endnu ikke havde gået med den siden jeg købte den for nogle måneder siden, ville jeg gerne tage den i brug. Min positur på det øverste billede, dont ask – tror jeg er i gang med at rette på skjorten imens præ-teen sønnen skød et hav af billeder, det ser dog mest af alt ud som om jeg beundrer madbabyen. Da jeg endnu ikke har fået købt en tube-top valgte jeg at tage en alm. top på under skjorten og så havde jeg ingen andre smykker på end mine ringe da skjorten i sig selv har mange små fine detaljer. Det lille tvist blev en grøn magnetlak og så kom de sorte wedges kun på, da jeg var på kontoret, de var ikke videre behagelige at gå rundt i med bare fødder i varmt vejr, så reserve ballerinaer var med i tasken.
Mine tre første dage i DK efter ferien er gået over al forventning, helt sikkert takket værd vejret, selv arbejdsdagen i går var ren fornøjelse. Inden vi tog på ferie havde jeg faktisk symptomer på stress, det var ikke noget min læge fortalte mig, det behøvede hun ikke – jeg kunne godt mærke min krop sagde fra i pressede situationer. Derfor var det fornuftigt jeg kom væk, de første uger i Spanien var jeg stadig mærket at det, men det forsvandt til sidst. Nu er jeg bare glad for energiniveauet er højt og jeg er godt med igen og så nyder jeg bare alle de små øjeblikke, der gør at jeg mærker lykken helt ned i maven.
- « Previous Page
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
- …
- 9
- Next Page »