Jeg har fået ændret lidt på mine kaffevaner, er nemlig blevet svært glad for den gode kaffe brygget med passion og de mere kommercielle kaffesteder vækker ikke den store begejstring hos mig længere. Dog ved man hvad man får og er jeg på “ukendt grund” vil jeg altid søge en Starbucks hvis jeg vidste der lå en i nærheden. Jeg drikker ikke så meget kaffe mere når jeg er på hjemmebane, selvom Nespresso’en er nem, så drømmer jeg om at skifte den ud med en maskine der giver en lidt mere ægte og knap så maskinel brygning.
At besøge D · Origen i byen Albir er blevet min gode vane og det giver altså kaffeoplevelsen mere autencitet at de rent faktisk står i “baglokalet” (som man altså kan kigge direkte ind i) og rister kaffen fra egen plantage. Måske aflægger jeg dem et besøg igen i dag, hvis jeg ellers får opbygget energi nok til at bevæge mig udendørs ;)