Tag-arkiv: strand

Min hviledag blev til stranddag

stranddag_1 stranddag_2 stranddag_3 stranddag_4 stranddag_5Søndag er min hviledag for kroppen, træningscenteret er lukket og derudover undlader jeg at lave nogle øvelser derhjemme. I går valgte jeg at bruge noget af min hviledag med pigerne på stranden. Lige ud over at der var flere sten end sand og vandet ikke var helt så krystalklart, fordi de store bølger hele tiden rev småsten og tang frem og tilbage, så var omgivelserne ganske fine!

Vi var omgivet af bjerge og en dejlig brise holdte os hele tiden afkølede. Pigerne nød stranden og der var masser af søskendekærlighed i luften, særligt når de sad i vandkanten og passede på hinanden når bølgerne skyllede ind. Jeg kunne bestemt godt finde på at gentage succesen  nu på søndag.

Motion, sol og nøgne mænd

beach_walkDet er altså ikke noget billigt trick for at fange jeres opmærksomhed at jeg skriver “nøgne mænd” i overskriften, jeg har rent faktisk passeret adskillige af dem i dag. Desværre ikke af den unge og spændstige slags og her mener jeg altså overkroppen ;)

Kæresten skulle til træning, jeg ville med, og foreslog at vi gik hele den lange vej med nogle af børnene. Da der ikke er noget fortov langs landevejen, er den eneste mulighed at gå langs stranden. Det gjorde vi så, nogle steder på lidt mere afsides stier langs vandet, en meget smuk tur lige minus nudisterne, dem kunne jeg godt have været foruden. Eller havde det bare været kæresten og jeg havde jeg været ligeglad, men med børn var det knap så sjovt.

Men det lykkes os at gå samlet 8 kilometer, på stier, lidt i vand og i en hel del småsten. Vi valgte at droppe træning for i stedet at spise frokost, arrangerede pickup og fik handlet ind til i aften hvor den skal stå på drinks, guf og hygge mens vi ser Eurovision.

Lørdagsøjeblikke

loerdag_1 loerdag_2Det er nærmest blevet et fast lille indslag i weekenden, men det er hyggeligt og godt for sjælen. En god kop kaffe på min yndlings kaffebar, en kaffe mere med i hånden mens det gode vejr nydes og kroppen får et skud d-vitamin.

Her til aften vil jeg tage mig tid til at se en god film, tjekke udsalgsvarer i onlinebutikker evt. finde ud af hvad jeg skal kigge nærmere på når Zara starter udsalg i det lokale shoppingcenter på tirsdag. Der skal også rodes lidt med bloggen og sidst men ikke mindst skal jeg finde vinderen af smykkerne fra Stine A.
God lørdag aften til jer derude ♥

Strandlivet en lørdag

strand1strand2strand3strand4 strand5Min dag i går var nok ikke så meget anderledes end mange andres i DK har været i løbet af juli, det var strandvejr og det har (er?) det bestemt også været i Danmark.

Jeg er faktisk ikke den store strandløvinde, har det stramt med sand der klistrer fast alle steder fordi man enten har været i vandet eller sidder langsomt og smelter. Men der var smukt, ungerne hyggede sig og så kunne jeg dyppe fødderne når det blev lidt for varmt. Desuden var det min første strandtur hernede, så det var da rart at prøve noget nyt, he he. Elsker faktisk stranden hernede endnu mere på andre tidspunkter af året, hvor det ikke er FOR varmt men man kan sidde og nyde en kop varm kaffe til en god udsigt og lyden af bølgebrus.

Jeg ved endnu ikke hvad dagen bringer i dag, måske vi prøver en anden strand og så står den på lidt arbejde og sikkert også en god film i aften, inden en ny hektisk men også spændende uge går i gang.

Tjek gerne ind igen senere i dag, hvor jeg sætter gang i en konkurrence :)

iPhone snapshots #2

Lidt tid siden sidste iPhone snapshots, men mobilen bliver stadig brugt flittigt til fotografering og det er stadigvæk ikke alt der ender på Instagram.
iphone_snap2_1
Pigernes begejstring for neglelak er stor og de vil også gerne prøve de nye farver, her er det et udpluk af Essies sommerkollektion, jeg er selv helt vild med den koralfarvede!

iphone_snap2_2Kaffe bliver der stadigvæk drukket en del af, selvom det er noget af en udfordring i varmen. Heldigvis ligger stamstedet med den venlige betjening og gode kaffe i skygge, så det fungerer fint at sidde der og vente mens ungerne får styrket deres læsefærdigheder.

iphone_snap2_3Leo er en god detalje når påklædningen er sort, mine ben ligner i øvrigt noget der er løgn! Jeg ligner en der render rundt med en eller anden børnesygdom, eller har fået lavet stjernebilleder på benene med røde prikker – myggene elsker åbenbart smagen af mig. Er glad for det i det mindste ikke klør, men kønt er det ikke – jeg er ved at afprøve et af mine skønhedsprodukter, som egentligt slet ikke er tiltænkt myggestik, men det lader til at det får dem til at svinde ind lidt hurtigere.

iphone_snap2_4Folk aftenbader på stranden, det ser simpelthen så hyggeligt ud når de samtidigt holder picnic på land. Jeg gjorde gerne kunsten efter, bare ærgerligt at det er sten og ikke sand hele strandbredden er fyld med (det foregår længere til højre uden for billedet og er altså ikke de kæmpe af slagsen lige foran). Løsningen må være små stole eller et meget tykt tæppe at sidde på vil i hvert fald gerne derned – fuldstændigt badet i myggespray selvfølgelig.