Min dag i går var nok ikke så meget anderledes end mange andres i DK har været i løbet af juli, det var strandvejr og det har (er?) det bestemt også været i Danmark.
Jeg er faktisk ikke den store strandløvinde, har det stramt med sand der klistrer fast alle steder fordi man enten har været i vandet eller sidder langsomt og smelter. Men der var smukt, ungerne hyggede sig og så kunne jeg dyppe fødderne når det blev lidt for varmt. Desuden var det min første strandtur hernede, så det var da rart at prøve noget nyt, he he. Elsker faktisk stranden hernede endnu mere på andre tidspunkter af året, hvor det ikke er FOR varmt men man kan sidde og nyde en kop varm kaffe til en god udsigt og lyden af bølgebrus.
Jeg ved endnu ikke hvad dagen bringer i dag, måske vi prøver en anden strand og så står den på lidt arbejde og sikkert også en god film i aften, inden en ny hektisk men også spændende uge går i gang.
Tjek gerne ind igen senere i dag, hvor jeg sætter gang i en konkurrence :)